Instruktør: Mikael Hansen, forfatter til ”Den store knivbog” og “Knivskolen”. Mikael har lavet knive i 25 år og afholdt mange kurser. Du kommer i trygge rammer og vil alligevel komme på kanten af din comfortzone… Dette er udviklende.
Tlf. 53577230 www.mikaelhansenknive.dk
Kurset er for begyndere og øvede,
der har mod på at lave smukke og gode knive. Lær at lave en kniv, så den helt
opfylder dine ønsker for en perfekt kniv til jagt, fiskeri eller andre
fritidsformål.
Du bliver ledt igennem alle faser i knivmageriet: design, materialevalg,
skæftning, udslibning, skedesyning og finish.
Selv om programmet ikke ser særligt udbygget ud, så får du travlt! Der er meget
nyt at lære. Meget nyt værktøj. Dine kreative evner vil blive udfordret. Der
vil være teoristof om lim, imprægnering, slibeteknik, hærdning, lovstof, læder.
Der bliver indslag om matematik, statistik, fysik, kemi, historie, dansk, tysk,
norsk og svensk.
Der bliver litteratur og tossede historier… Det bliver rigtigt sjovt.
Program:
Fredag: 18.00 Vi mødes. Der vil være skiltning til sløjdlokalet. Præsentation. Om kursets tilrettelæggelser – et overblik. Noget om design. Design af knive. Materialevalg.Frontklods startes.
21.30 Slut for i dag.
Lørdag: 9.00 Frontklods færdiggøres. Skæftet forberedes. Lave hul til tangen og limning. Sølvarbejde?
12.00 Middag. Om den kommende proces. Vedligeholdelse af kniv og skede. Skærpning af klinger. Tag dine køkkenknive med!
13.00 Udslibning af skæftet. Finpudsning. Oliebehandling og overfladebehandling af skæfte. Polering af skæfte. Og færdig kniv!
17.00 De første knive er færdige. Dagens officielle afslutning. Er man ikke helt færdig, kan man blive et par timer…
Søndag: 9.00 Indledende læderarbejde
10.00 Skedesyning, farvning af læder. Formning af læder.
15.00 Oprydning. Alle deltager!
15.45 Afslutning. Afregning. Evaluering. Fotografering af færdige knive.
Medbring: Kursister må gerne medbringe værktøj, der kan lette processen
Kursister
skaffer enten selv klinge/skæfteklods mv – eller/og Mikael tager klinger/
skæfteemner mv. med til frit valg. Fabrikslavede klinger koster fra 150 kr. Jeg
har masser af håndlavede klinger til priser fra 300 kr.
Skæfteemner – lækre og egnede – kan naturligvis også købes. Alt er til Mikaels
indkøbspriser.
Tag tøj på, der kan holde til at blive nusset…
Der kan desuden købes noget værktøj, eksotiske materialer – og noget til dine næste knive…
I princippet kan du komme fra kurset med en kniv til ca. 300 kr. (+ kursusprisen), men regn med mere, hvis du gerne vil kaste dig ud i håndlavede klinger, dyrt træ og faglige udfordringer med sølv og andet.
Der er kaffe undervejs, men husk selv madpakke og drikke. Der er tørt i et sløjdlokale.
Fællesudgifter: 350 kr. pr. deltager, der betales ved kursets afslutning. Det dækker: Forbrugsstoffer (lim, slibepapir, smergellærred, læder, diverse mellemlæg og andet småtteri, slid på værktøj, dutter og dimser og meget mere.
Fre | 21.02.2025 | 18:00-21:30 |
Lør | 22.02.2025 | 09:00-17:00 |
Søn | 23.02.2025 | 09:00-16:00 |
Kursusnummer
25-1-4
Tilmeldingsfrist
10.02.2025
Første mødegang
Fre 21.02.2025 18:00-21:30
Sidste mødegang
Søn 23.02.2025 09:00-16:00
Underviser
Mikael Hansen
Undervisningssted
Sløjdlokalet på Rårup skole
Kirkedalsvej 64
7130 Juelsminde
Pris
1140,- | Almen |