Patent er ikke svært, men en kende langsommere end almindelig rib, og får et mere vamset udtryk.. præcist om vi ønsker det i vores sweatre, tørklæder/ huer osv.
Vi skal strikke både patent som frem og tilbagestrikning og som rundstrik, strikke ensfarvet patent (som ikke er spor enkelt hvis man taber en maske), og vi vil også arbejde med tofarvet patent, som ” viser modsat farve” på den anden side. ( se billedet, hvor den lyse side er som retmaskerne… på modsat side er retmaskerne mørke)
Vi skal snakke opslagninger og aflukninger i patent, kanter og ind og udtagninger. Og for de hardcore skal der afprøves snoninger i patent.
Om formiddagen vil vi arbejde med følgende:
Hvad patent er og hvordan det strikkes, når vi arbejdet fladt, frem og tilbage og rundt.
Vi ser på hvilke opslagninger der passer godt til patent og hvilke aflukninger.
Vi afprøver pæne kanter, hvis der skal sys sammen og også hvis der IKKE skal.
og hvis vi når det: ind- og udtagninger.
Om eftermiddagen går vi videre med:
Tofarvet patent: som frem- og tilbagestrikning og som rundstrikket. Og prøver at ” bytte farver i vores strikkeprøver.
Ind – og udtagninger, som er et helt kapitel for sig. Det bruges både til fashionering , men kan også danne mønstre.
Og endelig kan de allermest hardcore afprøve snoninger i patent.Det giver særlig udfordringer… men er spændende.
Medbring: garn i mindst 2 farver, gerne samme uldkvalitet og svarende til p 3.5/ eller 4. ( Undgå langhåret og knudret garn. Vi vil kunne se vores masker tydeligt!)
Både lige pinde og strømpepinde (eller lang rundpind str. 3.5/ 4 til magisk loop)
|
Og evt. sygrej til endehæftning, saks, papir/ blyant til noter.
(Arbejdspapirer udleveres uden ekstra beregning)
Kursusnummer
24-1-15
Tilmeldingsfrist
15.06.2024
Dato og tid
Man 24.06.2024 09:00-16:00
Underviser
Hanne Pjedsted
Undervisningssted
Kreativ Fritids lokaler
Kirkedalsvej 64
7130 Juelsminde
Pris
420,- | Almen |